Storebælt spærret to gange på en dag

Foto: TV ØST

Et færdselsuheld spærrede tirsdag Storebæltsbroen i vestgående retning for anden gang tirsdag.

Billister, der er gået på tidlig påskeferie, må væbne sig med tålmodighed, hvis Storebælt skal krydses.
 
Storebæltsbroen er blev  nemlig tirsdag eftermiddag igen delvist spærret. Broen er spærret i vestgående retning på grund af et færdselsuheld og massiv ophobning af køretøjer.
 
Det er angiveligt tre forskellige biler, der er involveret i uheldet.
 
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
 
Det er anden gang tirsdag, at Storebæltsbroen er lukket eller delvist lukket, efter at nedfaldende is lukkede broen mellem Sjælland og Fyn tirsdag formiddag og indtil klokken 13.20.
 
Togtrafikken over Storebælt har ikke på noget tidspunkt været påvirket af den nedfaldende is.
 
/ritzau/
 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App