Uheld udløste 5 kilometer lang kø på motorvej

Foto: TV ØST

Et trafikuheld ved Gevninge-tilkørslen udløste onsdag morgen en 5 kilometer lang kø på Holbækmotorvejen. Ingen kom alvorligt til skade ved uheldet.

Et trafikuheld onsdag gav store problemer for morgentrafikken på Holbækmotorvejen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Uheldet skete ved Gevninge tilkørslen til Holbækmotorvejen - og oprydningsarbejdet efter uheldet udløste straks lange køer på motorvejen.

Uheldet ramte trafikken i retning mod Roskilde og København.

- En bilist kom til at køre op i en anden bilist, og ingen kom heldigvis noget til. Men da den ene kvinde tidligere har haft problemer med ryggen valgte beredskabet på stedet at klippe hende fri af bilen, og køre hende til kontrol på sygehuset, siger vagtchef Henrik Møller Nielsen til TV ØST.

I alt 2 personer var involveret i ulykken. En 42-årig kvinde fra Stenlille og en 60-årig kvinde fra Holbæk.

Ifølge politiet var man kortvarigt nødt til at lukke for trafikken forbi stedet, mens man ryddede op. Trafikken på strækningen skulle dog nu være normaliseret.

Meldingen om uheldet indløb klokken 06.38.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App