Ugeaviser skærer ned på byrådspolitik

Ugeaviser nedprioriterer kommunal omtale, fordi kommunen ikke længere køber faste annoncer. Medieforsker kalder det for brud på god presseskik.

Læser du din ugeavis, så er du ganske enkelt klædt bedre på til at bruge din demokartiske ret, når du skal stemme.

Men fremover vil tusindvis af borgere på Sjælland blive dåligere informeret om, hvad der rører sig i deres kommune - også politisk, når de åbner ugeavisen.

Sjællandske Medier har nemlig i fuld åbenhed valgt at afvise pressemeddelelser fra kommunen og dens byrådspolitikere sendt til Ringsted Ugeaviser. Det sker fordi kommunens Økonomiudvalg har besluttet at droppe kommunens faste annoncering i ugeaviserne, fortæller DR Sjælland.

- Så er der færre sider i en ugeavis, og så må vi prioritere, siger chefredaktør, Torben Dalby Larsen, til radiostationen.

Han oplyser, at aviserne stadig dækker store ting - som eksempelvis diskussionen om bytorvet i Ringsted, og at der også fortsat optages læserbreve fra borgerne. Samtidig vil Dagbladet Ringsted og SN.dk fortsat tække området som nu.

Lokalpolitik kom ikke med

Det oplevede Jan Jakobsen fra Enhedslisten i Ringsted, da han for nylig sendte en pressemeddelelse om, at partiet var trådt ud af budgetforhandlingerne. Han fik en mail, hvor det fremgik at ugeavisen ikke ville modtage hans historie - fordi kommunen havde stoppet annonceringen:

- Jeg tænkte, at det var en underlig sammenblanding. Som politiske partier, synes jeg ikke det er rimeligt, at vi bliver udelukket af den grund.

Han føler sig straffet, og mener også at sagen har principiel karakter:

- Det er faktisk en trussel mod demokratiet, og det er klart, at hvis der er baggrund for en sag i Pressenævnet, går vi videre med sagen, siger han til DR Sjælland.

Et brud på god presseskik

Og det er der uden tvivl en sag for Pressenævnet, mener medieforsker Frands Mogensen, som kalder det et klart brud på god presseskik.

- Brud på god presseskik er også at hindre berettiget offentliggørelse af information af væstentlig betydning for offentligheden. Og det er der tale om her. Det er jo informationer, som har betydning for de vælgere som skal tage stilling til byrådets arbejde. Og han hindrer offentliggørelsen af dem - endda med den begrundelse, at der nu ikke annonceres så meget, siger Frands Mortensen til DR Sjælland.

Avis: Det er omprioritering

Chefredaktør Torben Dalby Larsen mener ikke at forskeren har ret. Der er tale om en omprioritering:

- I Ringsted har der været en unik dækning af det kommunale stof i ugeaviserne. Det er formentlig det sted på sjælland, hvor der har været den stærkeste kommunale dækning. Og den bliver nu nedprioriteret, fordi kommunen tillægger det medie mindre værdi. Fordi vi prioriterer dem, der vil bruge vores ugeaviser.

Borgmester ked af avisens valg

Ringsted borgmester, Henrik Hvidesten (V) ærgrer sig over situationen. 

- Vi vil gerne i ugeaviserne, men det er Sjællandske Mediers valg. Jeg synes faktisk vi bakker aviserne op. Vi sender en masse indlæg og holder dem orienteret. Og så vil vi stadig bruge dem i anonceøjemed. Vi vil bare ikke bruge dem på de faste annoncer, som vi hidtil har gjort, siger han.

I følge borgmesteren er der flere årsager til at kommunen har valgt at spare på annoncerne i ugeaviserne. Blandt andet at Folketinget trak i bloktilskuddet, da man åbnede mulighed for at annoncere digitalt. Men også fordi kommunen vil satse mere på sin egen hjemmeside og de sociale medier.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App