Pensionsmoden præst skaber uenighed

Foto: TV ØST

2 menighedsråd i Nordvestsjælland er uenige om, hvorvidt en 70-årig præst kan fortsætte i sit embede, som han ifølge reglerne egentligt skulle forlade nu.

Det ene menighedsråd siger ja - det andet nej. Sognepræst Henning Jensen fylder 70 år i januar, og ifølge reglerne for tjenestemænd skal han så stoppe med at arbejde.

Men i Nr. Asmindrup menighedsråd ser de gerne, at han fortsætter og har tilbudt at forlænge hans ansættelse i 5 år, hvilket henning hansen gerne vil. I Vig menighedsråd siger de dog nej til den ide. Det skriver Nordvestnyt på sn.dk.

Ikke personligt

Da de 2 sogne deler pastoratet, skal menighedsrådene være enige om at dispensere fra reglerne, men med Vig menighedsråds nej er der sat en stopper for planerne, om at Henning Hansen kan fortsætte som præst.

Formanden for Vig menighedsråd siger til avisen, at det ikke handler om noget personligt, men at det er en generel holdning medlemmerne har, og at de har valgt at holde sig til en tidligere beslutning på området. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App