Spørg Erik Andersen

Foto: TV ØST

Har du spørgsmål om haven, så har Erik Andersen masser af gode ideer til, hvad man kan gøre ved den

Erik Andersen er uddannet gartner og driver Toksværd Planteskole ved Næstved.

Tilbage i 1977 åbnede Erik Andersen et lille beskedent gartneri på adressen i Toksværd, og sammen med sin kone Lena Andersen har han udviklet det til et stort moderne havecenter. Der er 1.000 m2 glashuse, 1.500 m2 overdækket areal og yderligere 5 tønder land jord at passe.

Derfor har Erik Andersen heller ikke tid til at gøre ret meget ved sin egen have. Faktisk er den temmelig kedelig. Meget enkel og nem at holde.

 

Hvis du har konkrete spørgsmål om haven, eller blot noget, som du undrer dig over, kan du skrive til Erik Andersen på adressen

 udihaven@tveast.dk

 

Hvor giftig er taks?

Jeg så jeres program i går aftes hvor I fortalte at Taks bærerne er giftige. Jeg ved godt at der i bøgerne står at de er giftige
For ca 15 år siden var jeg i praktik på Sct. Hans og gik med en naturvejleder der fortalte at det kun er grenene der er giftige,hvorefter han tog et bær og stoppede i munden, så tænkte jeg at det skulle jeg også prøve det smagte ikke af noget, men det kan godt ske at man ikke skal spise dem som en tallerken jordbær.
Men en kendsgerning er at jeg ikke er død endnu.
Med venlig hilsen
Annette Hansen

Dejligt at høre at du stadig lever. En taks har giftige grene/nåle og frø. Frugtkødet, der sidder uden om frøene er ikke giftigt, det ser vi ofte fuglene sidde og spise.
At spise 1 bær sker der ikke noget ved, men spiser du en større mængde, er jeg sikker på, at du skal en tur rundt om lægen
Mvh.
Erik Andersen

Hvordan opbevares blomkål?

Vi har for første gang fået nogle flotte blomkål I vores urtehave. Har haft net over, så der er ikke noget utøj I.
Så kommer problemet, hvordan opbevarer vi dem?
mvh. Else Marie Jensen

Først undskyld det sene svar, du har sikkert spist blomkålen
Det er ikke en kål der har særlig lang holdbarhed, men hvis den skal gemmes så længe som muligt, skal den opbevares køligt og fugtigt - en kælder ville være et rigtig godt sted.
mvh.
Erik Andersen

Hvordan får vi udviklede brombær?

Vore brombær udvikler sig ikke ,der er masser af bær , bærene er omringet af en brun kant.Det ser ud som om, de er blevet stukket ??? Har i en tidligere udsendelse hørt dig sige, at brombær kan blive stukket af en insekt??? og at man skal grave
dem op ???,kan man plante nye samme sted.
V H Birthe Buchhave

Den er sikkert angrebet af brombærgalmider, det betyder at mange frugter aldrig modner.
Jeg tror at du er nødt til at grave planten op og plante en ny. Du skal finde et nyt sted, for ikke at overføre smitten  til den nye plante.
mvh.
Erik Andersen

 

Tagetes bliver ædt

Mine tagetes blade er ædt ,  og de er endda i krukker, og  jeg har ikke set dræbesnejle der og heller ikke nogen snejle med hus.. men jeg set mange bænkebider der i. Kan de virkelig ordne tagetes så der ikke er blade på.
Mvh Magda  

Det kan sagtens være bænkebidere der er på spil, men det normale er, at det er snejle der spiser bladene på tagetes. Du ser dem ikke om dagen, de arbejder kun om natten.
mvh.
Erik Andersen

Huller i blodblomme blade

Hej Erik, Jeg har en blodblomme som hvert eneste år,efter at det er sprunget ud,bliver fyldt med ganske små huller i bladene,dette resulterer i at bladene visner og falder af.Senere på året kommer der så nogle nye skud med blade,som også bliver fyldt med huller.  Dette har medfødt at træet ikke udvikler sig og bliver større,desværre for det er et smukt træ i foråret når det lige er sprunget ud og har fået små lyserøde blomster.     Hvad kan være årsag til alle disse små huller,og hvad kan jeg gøre ved det??? På forhånd tak for svar.
Venlig hilsen
Mogens Larsen

De mange huller i bladene kan skyldes bakteriekræft. Hvis det er det, er det umuligt at komme til livs og mit bedste råd vil være at fælde træet, og undlade at sætte stenfrugt igen
mvh.
Erik Andersen

Bonderosens knopper visner

Hvad kan der være galt når knopperne på bonderoser visner inden de springer ud?

Du har fået det der hedder pæongråskimmel.
Du skal fjerne alle de angrebne grene og knopper, samt sørge for god dræning til planten. Hvis du ikke kan få bugt med det, må du starte med at sprøjte med et svampemiddel (det samme som til roser) mvh.
Erik Andersen

Hvordan undgår man ørentviste i blomsterkrukker?

Tak for nogle gode programmer.
Jeg har et spørgsmål: Hvordan kan man undgå ørentviste i sine krukker med
sommerblomster.
De er der i mængdevis og ødelægger blomsterne!!!!!
Har du en god løsning,Erik ?
Mange hilsner fra
Henny Christiansen

Du kan drysse insektpudder ud i krukken, det vil fjerne ørentvistene.
Mvh.
Erik Andersen

Hvilke rødder har troldhassel?

Mit 15 års gammelt Trold Hassel Træ skal fjernes, der skal sættes en kirsebær der Kordia, derfor skal det hele væk, rødder m/m, er det nemt eller har den pælerod. Tak.
m.v.h. Leif Rønbach

Troldhassel har trævlerødder, men der vil samtidig være mange kraftige rødder, så jeg er sikker på, at der skal lægges gode kræfter i det.
Mvh.
Erik Andersen

Beskæring af pieris buske

Jeg har nogle Pieris japonica buske som se lidt kedelige ud, kan man  beskære sådan nogle buske og hvornår skal man gøre det og hvor langt må man klippe dem ned.
Med venlig hilsen  Birgitte Svendsen

Du kan godt beskære dem, det bedste tidspunkt vil være tidlig til foråret.
De kan også blive kedelige hvis de mangler ny sphagnum -gødning og vand, dette er også først til foråret
mvh.
Erik Andersen

Huller i hortensia blade

Hvad er det der laver huller i min hortensias blade.
mvh
Kirsten Iversen

Det er højst sansynligt små snegle uden hus, de kommer om natten, derfor ser du dem ikke. De skader ikke planten, men ser ikke så pænt ude. Der kan også være andre skadevoldere, men fælles for dem alle er, at de opererer om natten.
mvh.
Erik Andersen

Hvornår må man gøde med græsfremmer?

Har fået omlagt min græsplæne. Blev sået i april. Hvornår må jeg gøde med græsfremmer tilsat ukrudtbræber? )Det jeg har indkøbt er substral)
Venlig hilsen Vera Pedersen

Du må gerne gøde græsplænen nu, men uden ukrudtsmiddel. Plænen skal helst være 1 år gammel, før den kan tåle ukrudtsmiddel.
mvh.
Erik Andersen

Hvor tørstig er liguster?

hvor meget vand suger en ligusta hæk?
mvh
Kirsstiin

Det er svært at sige, men er det en nyplantet hæk, må du ikke spare på vandet det første år eller 2. Ældre hække klarer sig normalt uden vanding
Mvh.
Erik Andersen

Hvad er galt med kirsebærtræet?
 
Vi har et kirsebærtræ, ca. 8-9 år gammelt, som de sidste par år har været angrebet af hvad jeg tror er lus.
Sidste år havde vi ikke et eneste bær, men vi tænkte naivt at fuglene havde nået at spise dem inden vi øjnede at de var modne.
Men i år kan vi se at en stor del af bær-"knopperne" er blæst af mens de endnu var ganske små og de få bær der sidder tilbage er overfyldt med lus.
Vi synes desuden at naboens kirsebærtræ har langt flere blade.
Er vi helt galt på den?
Kan træet reddes eller er det sygt?
På forhånd tak og med venlig hilsen
Tina Wilstrup

Jeg tror ikke at jeres kirsebærtræ er sygt, men et kraftigt luseangreb svækker planten. At bærknopperne er blæst af, skyldes  sikkert manglende bestøvning, eller at den har sat så mange bær, at den ikke kan udvikle dem alle.
Hver år, når den får den nye vækst, får den også lus, der er det klogt at bekæmpe dem.
mvh.
Erik Andersen

Hvem spiser mine tagetes?

hvad kan det være som spiser bladene på mine tagetes som er plantet i haven
blomsterne sker der ikke noget med
.mvh
Inge Birthe Rohde
Skælskør

Det er snegle der spiser dine tagetes, det bedste du kan gøre, er at smide lidt sneglegift
Mvh.
Erik Andersen

Hvorfor skifter pæonen farve?

Jeg har en rigtig fin dobbeltblomstret bonderose/pæon i min have. Jeg kender ikke sorten, da den har stået i vores hus, siden vi købte det for 9 år siden.
Den har altid været "original" i farven og dufter rigtig meget, så jeg tænker, det er en Sarah Bernhard.
Sagen er nu, at den sidste år begyndte at blomstre med mørke pink blomster, og ikke de lyserøde som den plejer. Hvorfor? Og hvad kan jeg gøre for at få den lyserøde farve tilbage?
Mvh. Sarah, Haslev

Jeg kan desværre ikke ikke give dig det rigtige svar på, hvorfor din pæon pludselig skifter farve. Normalt er det pga. ændringer i jorden eller gødningen, som kan give ændringer i blomsterfarven.
mvh.
Erik Andersen

 

Mos og ukrudt i græsplænen

Hvad skal man give sin græsplæne for af bekæmpe mos og ukrudt.
Mvh. Helle Jeppesen   Hedehusene

 Det bedste middel mod mos er at plænelufte græsplænen, når du så har fjernet mossen skal du gøde med en gødning der hedder Vertigazon, den vil tage det sidste mos der er tilbage.
Til at bekæmpe ukrudt skal du bruge et strømiddel der hedder SUBSTRAL ukrudtsfjerner.
mvh.
Erik Andersen

Hvordan bliver mine kirsebærlaurbær atter pæne?

Hej Erik
Forrige efterår plantede vi en del kirsebærlaurbær ved vores sommerhus. I denne vinter er mange af bladene på planterne blevet spist, så kun stænglerne og 1-2 blade er tilbage på hver plante.
Bliver planterne pæne igen med nye blade?
Mvh Christian Andersen, Nysted

Det vil være en god ide at klippe planterne et godt stykke tilbage, så vil de igen blive trætte fra bunden. Gør du det ikke, vil de blive bare i bunden.
Mvh.
Erik Andersen

 Moderat sprøjtning af blågran

Hej Erik
kan Blågran og Grandis tåle moderat sprøjtning med raundup
Mvh. hilsen Bjarne

Normalt kan de godt klare en moderat sprøjtning med round up, men kun indtil de begynder at få nye skud. Disse vil blive ødelagt.
Husk at være forsigtig.
Mvh. Erik Andersen

Hortensia får brune blade

Hvad gør man når ens Hortensiaer får brune blade? Er de ved at “gå” ud? Det er planter vi har haft i flere år og som har overvintret i vores udestue.
Venter spændt på svar – på forhånd tak.
Med venlig hilsen Jytte Vallentin

 
De brune blade skyldes sikkert, at der har været en nat med lidt frost. Det er ikke noget planten dør af, men den har en periode, hvor den ikke er så pæn.
mvh.
Erfik Andersen

Opbevaring af georginer

Jeg ser med stor glæde "Ud i haven". Men er blevet i tvivl om den rigtige måde at rense georgineknolde for jord. Erik Andersen har både talt om at 1. skylle dem rene for jord og 2. lade jorden tørre, og derefter rense den af knoldene.
Tiden nærmer sig for opgravning, så jeg vil være taknemmelig for at få at vide, hvad der er bedst.
Skal georginer have frost inden de graves op?
Venlig hilsen Mariane

Kære Mariane
Jeg at begge måder kan være lige gode, men er det en stiv lerjord og sidder der meget jord på knoldene, når de tages op, så ville jeg nok skylle jorden væk inden de lægges til tørring.
Toppen må gerne få frost, men knolden tåler det ikke, så vil den straks rådne, så jeg syntes du skal tage dem op inden de får frost.
Mvh.
Erik Andersen

 

Hvordan bevarer man farven i tørrede blade?

jeg har plukket blade i naturen, hvordan kan jeg få dem til at blive ved med at være pæne, når de er tørret ved i ligge i pres.
De skal bruges til at sætte på kort.
mvh. Irene Silke

Hvis du ønsker at bevare de klare farver i bladene skal de lægges i en blanding af vand og glycerin, de skal ligge ca. 1 dag.
Blandingsforholdet afhænger af, hvor glinsende man ønsker bladene, jo mere glycerin, jo mere glinsende. Men ellers ca. et blandingsforhold 1:3. Derefter presses bladene.
Mvh.
Erik Andersen

 

 

 

 

 

 

 

For 3 -4 år siden købte og plantede jeg et pæretræ, men det ligner bestemt ikke pære.
Første år lignede det ferskner, siden er de blevet udefinerbare.
Det er måske et ”gadekryds”.? Hvad kan der være sket.?
Med venlig hilsen
Tage Petersen

Til Tage Petersen
Det du har fået købt er ikke et almindeligt pæretræ. Det er en pærekvæde og hedder på latin “Cydonia oblonga”
Et smukt lille træ med hvide blomster og store gule frugter om efteråret.
Frugterne kan bruges til gele-marmelade eller til at bage kvædebrød af. De er uegnede som spisefrugt.
mvh.
Erik Andersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har fået en ny plante i vores have, som er kommet af sig selv, nok "flyvende".
Meget frodig, allerede ca en meter høj, store blade, hvid blomst og lilla/sorte bær.
Kan du hjælpe os med, hvad det er for en plante, om den er flerårig, ukrudt og
endelig om den er giftig??
Med venlig hilsen
Jytte Jensen

Tak for mail vedr. ukendt plante
Planten hedder en kermesbær. Den bliver betragtet som en ukrudtsplante, men er meget dekorativ. Måden du sikkert har fået den på, er at en fugl har tabt en klat, hvori der har været et frø.
Planten er giftig for mennesker, hvorimod fuglene godt kan æde bærrene og derved sprede planten.
mvh.
Erik Andersen

----------------------------------------------------------------

Se spørgsmål og svar fra tidligere serier af 'Ud i haven' her

---------------------------------------------------------------

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App