Tyrkisk kulturhus på tegnebrættet

Foto: TV ØST

En arkitektgruppe har sendt en ansøgning til Slagelse Kommune, der skal tage stilling til, om en tidligere bilforretning må omdannes til tyrkisk kulturhus.

Der kan være et tyrkisk kulturhus på vej til Slagelse. Det skriver Sjællandske.

Slagelse Kommune har modtaget en ansøgning fra arkitektgruppen Arkidesign i Korsør, der vil omdanne en tidligere bilforhandlerforretning på Østre Allé til kulturhus.

I ryggen har de ifølge firmaet flere 'velfunderede' muslimske forretningsfolk i Slagelse blandt andre Bilal Biyik fra firmaet MB Food i Greve.

Skal holde unge fra ballade

Han forklarer til avisen, at lokalerne i Sct. Mikkelsgade, hvor der også er moske, er for små. Tanken med kulturhuset er at skabe et sted, med bederum, fællesrum for mænd og kvinder, men også et sted hvor unge kan komme. Tanken er, at det måske kan være med til at holde dem fra at lave ballade i den uroplagede nordlige del af Slagelse.

Et flertal af politikerne i erhvervs-, plan- og miljøudvalget er åbne over for ideen. Undtagen Dansk Folkepartis Frederik Pedersen, der vil have sagen i byrådet. Han mener, at der i virkeligheden er tale om en moske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App