TV2 ØST's seere: Handicapkørsel halter flere steder

Foto: TV ØST

Flere af vores seere deler deres historier på Facebook, om at handicaptransporten HB Bus ikke fungerer optimalt.

Efter TV2 ØST i nyhedsudsendelsen torsdag klokken 19.30 satte fokus på problemer med HB Bus i Holbæk, er der kommet flere historier til på vores Facebookside. 

Det er både flere episoder i Holbæk, men nu også i Slagelse, hvor HB Bus også kører, der bliver beskrevet. 

Læs også: Handicapkørsel i Holbæk Kommune halter

Kritikken kommer efter, at TV2 ØST torsdag fortalte om Belinda Wetendorff, hvis 6-årige handicappede søn onsdag efter skole, først kom hjem 2 timer efter, han havde fri fra skole. 

Mange eksempler

Lignende historier bliver nu delt på Facebook.

For eksempel skriver Bettina Dam Sørensen på TV2 ØST's Facebookside: "Skolen startede i mandags - allerede nu er det gået galt med tidspunktet 2 gange ved afhentning hos os i denne uge, med det resultat at min søn på 15 år går i baglås og ikke kommer i skole."

I mange af kommentarerne bliver der sat spørgsmålstegn ved, hvordan et nyt IT-system kan være skyld i de store problemer med transporten. 

Flere Facebook-brugere beskriver, hvordan de har forsøgt at ringe til HB Bus, men måtte vente i telefonkø i 30 minutter eller blev smidt af systemet. 

HB Bus under opsyn

HB Bus kører med handicappede børn og voksne, og efter at have stået for transporten i Holbæk Kommune i blot en uge, har der været mange eksempler på, at passagerer er blevet sat af bussen, selvom der ikke var nogle til at tage imod dem. Desuden er det sket flere gange, at passagerer bliver hentet og afleveret længe før eller efter det aftalte tidspunkt. 

Derfor har Holbæk Kommune sat firmaet under opsyn.

Vil du se TV2 ØST's nyhedsudsendelse, så klik her 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App