Tre mænd dømt i sag om indsmugling af 14 kilo stoffer

En mand er idømt fængsel i ni år mens to andre skal afsone otte år for at smugle 14 kilo stoffer til landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retten i Nykøbing Falster har idømt en mand otte års fængsel for at have smuglet omkring 14,3 kilo amfetamin til Danmark, mens to andre mænd har fået henholdsvis otte og ni års fængsel for at aftale og planlægge smuglingen.

Det var den 53-årige Manuel Bautista, som 24. april sidste år transporterede amfetaminen til Maribo. Han er idømt otte års fængsel og har bedt om at få tid til at overveje, om han vil anke dommen.

Straffet med ni år: Modtog dommen

I Maribo tog 23-årige Camil Ahmetovic imod varerne, hvorefter amfetaminen blev kørt til en adresse i samme by. Her stod den tredje dømte i sagen, Morten Engelbrecht Jensen, klar til at fragte det videre med henblik på videresalg.

Det er sidstnævnte, som har fået den højeste straf, nemlig ni års fængsel. Han modtog dommen.

Derimod har Camil Ahmetovic anket sin dom på otte års fængsel til frifindelse.

/ritzau/


Nyhedsoverblik