Transportformand på tur med Tølløsebanen

Foto: TV ØST

Pendlere vil bevare Tølløsebanen. Derfor havde de mandag morgen inviteret formanden for Folketingets Transportudvalg med i toget.

Mandag morgen kl. 7.31 steg formanden fra Folketingets Transportudvalg, Rasmus Horn Langhoff (S), ombord på Tølløsebanen fra Tølløse Station.

Formanden er inviteret af pendlerne fra facebookgruppen 'Bevar Tølløsebanen' til en snak om banens betydning for pendlerne og for hele Vestsjælland.

Rasmus Horn Langhoff tog turen med toget til Slagelse og retur igen til Tølløse, så der undervejs var tid til og mulighed for en snak med pendlerne. Hans holdning er klar.

- Tølløsebanen skal bevares. Det vil være en stor fejl og til skade for regionen hvis regionsrådet nedlægger banen, siger Rasmus Horn Langhoff.

Transportudvalgets formand har selv taget billedet af ham og pendlerne.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App