Togpassager slog betjent i ansigtet

Foto: TV ØST

En 20-årig mand blev onsdag anholdt, fordi han slog en betjent i ansigtet. Manden kom med toget til Slagelse Station, hvor episoden fandt sted.

Politiet blev onsdag eftermiddag kaldt til stationen i Slagelse, hvor en passager i et tog råbte op og skræmte de andre passagerer.

Manden var en 20-årig asylansøger fra Guinea-Bissau, og han strittede voldsomt imod, da betjentene ville føre ham ud af toget.

Knytnæve i ansigtet

Det lykkedes ham at give den ene af betjenente et knytnæveslag i ansigtet, og betjentene måtte bruge peberspray, før han kunne lægges i håndjern.

Den 20-årige blev anholdt og sigtet for vold mod politiet, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han skal afhøres nærmere.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App