Torsdag kom hun hjem fra en af frontlinjerne i det, der er blevet kaldt den største flygtningekrise siden 2. verdenskrig. I dag sidder Line Nordentoft fra Vordingborg foran familiens lejede sommerhus i Lalandia.
- Det er et følelsesmæssigt chok at være tilbage i vores overflod og vores lille trygge Danmark, siger hun.
I en uge var hun med til at modtage dem, der kom i land. Hun gav dem mad, vand og hjalp i øvrigt hvor hun kunne. Gennem sit arbejde som sygeplejerske i psykiatrien er hun vant til at se folk, der har det dårligt. Men oplevelserne på øen har alligevel rystet hende.
- De var enormt stressede og bange, fortæller hun.
- Og jeg er især bekymret for dem, der sidder nede i lejrene. For de er i dårlig stand.
I disse uger kommer der op mod 4.000 flygtninge til Lesbos hver eneste dag. Og da Line Nordentoft kom til øen boede over 17.000 af dem på gaden i hovedbyen Mytilini. En by, der normalt huser cirka 30.000 indbyggere.
- De lå jo alle steder i Mytilini da jeg kom. Alle steder. Altså byen var fuldstændig oversvømmet med flygtninge. Deres ø ligner død og ødelæggelse. Der er skrald overalt. Der er gummibåde overalt. Der er redningsveste, der er bleer, der er tøj, der er plasticflasker overalt. De er så trætte. Og de spørger alle sammen: "Hvor er jeres lande? .. Hvorfor er det Grækenland, der står med det her problem selv?"
Line Nordentoft opfordrer politikerne og folk i al almindelighed til at komme i sving. For ifølge hende kan situationen ikke længere løses ved debat. Hun viser et af de få billeder, som hun nåede at tage i de travle dage på Lesbos.
- Det er mit yndlingsbillede. Det er Karmal på 7 år. Og ja... Det er meget svært at acceptere, hvis det her meget fine barn, med det liv i øjnene ikke skulle have en plads, siger hun.
En ting er i hvert fald sikkert. Det er ikke sidste gang Line Nordentoft har været afsted for at hjælpe.
- Jeg skal tilbage. Og hvis det ikke bliver på denne side af nytår, så bliver det på den anden side.