Tidligere politiker snød med teoriprøver

Foto: TV ØST

Den tyrkisktalende tolk og tideligere politiker Metin Kavak er blevet dømt for at hjælpe landsmænd med at snyde ved politiets teoriprøve.

Ifølge nye afsløringer kommer nogen lettere til køreprøven end andre. Det blev tydligt efter at avisen Sjællandske i dag kunne afsløre, at den tyrkisktalende tolk Metin Kavak er blevet dømt for at hjælp sine landsmænd med at snyde ved teoriprøven på Slagelse politigård.

43-årige Metin Kavak har ikke bare fungeret som tyrkisk tolk for politiet i Slagelse, men han er et kendt ansigt i byen, da han fra 2002 til 2008 sad i byrådet i Slagelse, og desuden har fungeret som gadeplansarbejder for politiet i en årrække.

Politiets motorsagkyndige fattede mistanke til Metin Kavak, da tyrkisktalende køreelever valfartede til Slagelse fra hele Sjælland og Fyn. Politiet lavede skjulte optagelser under en af teoriprøverne og her kom det frem at han hjalp de tyrkiske elever med at afgive de rigtige svar.

Politiet har kun skjulte optagelser af at to tyrkisktalende elever har snydt sammen med Metin Kavak, men de erkender samtidig, at der kan køre flere rundt som ikke har bestået teoriprøven på hæderlig vis:

- Vi må bare erkende, at det kan være der kører nogen rundt derude som ikke har bestået køreprøven uden at de har fået hjælp, men vi kan desværre ikke bevise det, siger Erik Mather, der er leder af Færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

03:18 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App