Teknikere undersøger brandsted

Politiets kriminalteknikere ankom mandag til Marielyst på Falster. De har et svært arbejde foran sig, for der er ikke mange rester af den campingvogn, der søndag morgen udbrændte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre ældre kvinder blev reddet ud af den brændende campingvogn, men den ene døde efterfølgende af de skader hun havde pådraget sig ved branden.

Politiets teknikere vil nu førsøge at finde ud af, hvordan branden opstod. Og det skulle kunne lade sig gøre, selv om campingvognen er totalt udbrændt.

-Teknikerne plejer altid at finde et arnested, og ofte finder de også ud af hvordan branden er opstået, siger vicepolitikommissær Steen von Würden fra politiet i Nykøbing Falster.

De to kvinder der overlevede branden, blev i dag udskrevet fra sygehuset.


Nyhedsoverblik