Tankstation udsat for 8. røveri på 3 år

Foto: TV ØST

Pitstop kiosken ved F24 tanken på Køgevej i Ringsted har atter været udsat for røveri. Onsdag aften lykkedes det modsat mange tidligere gange at anholde røveren

8. gang blev gangen, hvor det lykkedes personalet i Pitstop kiosken ved F24 tanken i Ringsted at overmande en røver. Onsdag aften kort før midnat var forretningen endnu en gang udsat for røveri.

Klokken 23.54 kom en maskeret gerningsmand ind og truede den 18-årige ekspedient med en kniv. Det er langt fra første gang, at stedet er udsat for røveri. Faktisk er det sket hele 8 gange de seneste 3 år, men i aftes blev anderledes.

- Gerningsmanden var ret spinkel, og det var måske det, der fik ekspedienten og hans bestyrer til at reagere. I hvert fald lykkedes det dem at overmande røveren, der viste sig at være en 16-årig dreng fra Store Heddinge, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet vil nu se på, om drengen har forbindelse til nogle af de andre røverier, hvoraf flere endnu er uopklarede.

Her kan du se, hvornår røverierne har fundet sted:

  • 17. september 2014 - 16-årig gerningsmand anholdt
  • 6. marts 2014 - ingen gerningsmand anholdt
  • 2. oktober 2013 - forsøg på røveri - ingen gerningsmand anholdt
  • 8. april 2013 - 1 person sigtet
  • 3. april 2013 - 1 person sigtet
  • 11. marts 2013 - 1 person sigtet
  • 3. februar 2012 - ingen gerningsmand anholdt
  • 15. januar 2012 - ingen gerningsmand anholdt

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App