Kiosk plaget af røverier

Foto: TV ØST

PitShop-kiosken på Køgevej i Ringsted er voldsomt plaget af røverier. Mandag var 3. gang på en måned, og også sidste år var der røvere forbi flere gange.

Peronalet i PisShop kiosken på Køgevej i Ringsted må efterhånden være noget rystede. Mandag aften var der røveri i kiosken, og det er langt fra første gang, at de oplever den slags.

- Man fristes desværre næsten til at sige, at det var den sædvanlige kiosk, det gik ud over. Det er 3. gang på en måned, at den er udsat for røveri, og der er også 2 uopklarede røverier fra samme sted sidste år, siger Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

Vidne så røveriet

Det var ellers tæt på, at det lykkedes at fange røveren den her gang. Klokken 21.56 mandag aften kontaktede en bilist politiet, fordi han havde set en person gå tværs over Køgevej og vade ind i butikken.

Pludselig trak han en kniv, og bilisten ringede straks til politiet, der dog ikke nåede frem, før røveren igen var på farten.

Penge og skrabelodder

Ved at true med en større kniv lykkedes det røveren at få kassebeholdningen og flere skrabelodder med, som han lagde i en sort plastikpose.

Efterfølgende forsvandt han til fods ad Prinsensvej mod nord. Vidnerne har beskrevet røveren som: mand, ukendt alder, etnisk dansk, lys i huden, iført sort jakke, sort hue, mørk bandana for mund og næse, og så bar han mørke bukser. Han truede ekspedienten med en cirka 30 centimeter lang kniv.

Uvist om samme gerningsmand

Om det er samme gerningsmand, der står bag alle 5 røverier, har politiet svært ved at sige. Ved røveriet den 3. april var de 3 personer om det, men om røveren i går er en af de 3, ved politiet ikke.

- Vi vil meget gerne høre fra personer, der har set noget eller har oplysninger i sagen, og man er meget velkomne til at kontakte sin nærmeste politistation, hvis man ved noget, siger Martin Bjerregaard.

Politiet kan træffes på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App