Tøj- og madlagre til flygtninge fyldt

Røde Kors oplyser gennem politiet, at de ikke kan modtage mere tøj og mad til de mange flygtninge og migranter, der er kommet til Rødby. Lagrene er fyldte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der står tilsyneladende masser af mennesker i kø for at hjælpe de mange hundrede flygtninge og migranter, der de seneste dage er kommet til Rødby. Faktisk så mange at Røde Kors nu gennem politiet meddeler, at de ikke kan modtage mere mad og tøj lige nu, fordi lagrene er fyldte.

Siden det søndag aften kom frem, at de første flygtninge og migranter var kommet til Rødby, er hjælpsomme mennesker strømmet til for at hjælpe med varmt tøj, bamser og mad til de mange rejsende. Her på TV ØST har vi blandt andet fortalt om Qerim Gasha, der kom med frugt og shawarma til de udmattede flygtninge, om Jeanette Kristensen, som sammen med familien leverede tæpper, vand og varme jakker og om lokale pizzeriaer, der har doneret shawarme, og kiosker der har lukket butikken i utide for at give flygtningene den mad, de endnu ikke havde solgt. Men nu er lagrene altså fyldte.

- Som vi vurderer det, har vi fået masser af tøj ind, og det er ikke det, vi ser, der er behov for nu. Vi har fået klapvogne og barnevogne, som vi bad om. Vi har tirsdag meldt ud, at vi manglede noget håndkøbsmedicin. Vi har fået rigtigt meget ind. Så jeg synes, folk er meget hjælpsomme, lød det tirsdag fra Frank Praefke, som er konsulent hos Røde Kors. 


Nyhedsoverblik