Syv cykler stjålet fra Team Rynkeby

Foto: TV ØST

Team Rynkebys Næstvedhold fik natten til torsdag stjålet syv cykler. Holdet arbejder nu på at skaffe reservecykler.

Team Rynkebys Næstvedhold har natten til torsdag fået stjålet syv cykler ved et indbrud på holdets hotel.

Det oplyser holdkaptajn Flemming Larsen til TV ØST.

Indbruddet skete på et hotel i den franske by Sedan, der ligger i Frankrig nær grænsen til Belgien og Schweiz.

- De syv cykler stod blandt mange andre i et aflåst rum i hotellet, fortæller Flemming Larsen.

Tyveriet betød, at holdet tidligt torsdag morgen fik besøg af det franske politi, der nu efterforsker sagen.

Akut har det dog været nødvendigt at lade de syv cykelryttere kørebag holdet i en minibus, mens der blev arbejdet på at skaffe andre cykler til rytterne.

- Det er lykkedes os at låne seks ekstra cykler fra de andre hold, som vi får i dag – og så yderligere en cykel i morgen. Det betyder, at alle får lov til at cykle ind i Paris, som jo er turens mål, siger Flemming Larsen.

Han fortæller, at tyvene tilsyneladende er gået efter nogle helt bestemte cykler under indbrudet.

- Jeg ved ikke, om de har haft en bestillingsliste med bestemte størrelser – men faktum er, at de har måtte flytte rundt på mange cykler for at få fat på dem, som de ville stjæle. Tyvene har derefter klippet hul i et trådhegn for at få cyklerne ud fra hotellets område, fortæller han.

Der er tale om forholdsvis dyre cykler, der er justeret meget præcist efter den enkelte rytter. Derfor er tyverierne også meget irriterende for den enkelte deltager i løbet.

Team Rynkeby er et dansk-svensk-finsk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kræft. Cykelholdet blev stiftet af medarbejdere hos den danske juicevirksomhed Rynkeby Foods A/S i vinteren 2001-2002

 

00:31 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App