Afdelingen for pleje og omsorg i Vordingborg Kommune har fortsat gang i kompetenceudviklingen.
Således var der inviteret til foredrag om emnet Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom (TOBS) med overlæge Ove Ammitzbøll fra Regionshospitalet i Randers.
Det skriver Ulla Hilt i en email onsdag. Huner distriktsleder i Distrikt Fanefjord på Møn og har sendt et par billeder fra foredraget.
Formålet med undervisningen var at implementere TOBS scoringsredskab, til at opdage begyndende sygdom hos borgerne, således at der kan forebygges unødige indlæggelser og genindlæggelser, som er en belastning for borgeren og som er en økonomisk udgift for kommunen.
Der var 110 sygeplejersker og social og sundhedsassistenter til undervisning på TAMU-centret i Vordingborg, skriver Ulla Hilt.