Straksdom til 22-årige for salg af narko

Foto: TV ØST

Onsdag blev den 22-årige anholdt for at sælge narko på Grønnegades kaserne i Næstved. Torsdag fik han 2 måneders ubetinget fængsel ved retten i Næstved.

Det faldt hurtig afgørelse i sagen om narkohandel ved kaserne i Næstved. En 22-årige mand blev onsdag anholdt af Sydsjælland og Lolland-Falsters Politis specialpatrulje i Næstved, og torsdag fik han en ubetinget dom for salg af narko.

- Der faldt hurtigt dom, fordi han erkendte de faktiske forhold, og vi havde beviserne mod ham, fortæller Peter Haslund, der er vicepolitiinspektør for Næstveds lokalpoliti.

Politiets specialpatrulje har i en længere periode holdt øje med områderne ved og på kasernerne, og da de onsdag fik en anmeldelse fra en borger i Næstved, rykkede de hurtigt ud til stedet, hvor de kunne anholde den 22-årige.

- Borgerne i området er meget opmærksomme på problemet, og derfor har vi også holdt øje med kaserne i en længere periode. Vi har stor fokus på at stoppe salget af narkotika, fortæller Peter Haslund.

Den 22-årige erkendte hurtigt forholdene, og da politiet fandt mindre salgsposer og et mindre kontant beløb, kunne de hurtigt fremstille ham i grundlovsforhør.

Den dømte er tidligere sigtet for salg af narkotika, og derfor fik den 22-årige lov til at overnatte i arresten, så han hurtigt kunne blive fremstillet ved grundlovsforhør. På grund af anholdelsen onsdag, og de tidligere sigtelser, kunne dommeren give ham en straksdom på 2 måneders ubetinget fængsel.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App