Stort vejarbejde starter i weekenden

Foto: TV ØST

Motortrafikvej ved Holbæk bliver fra på lørdag lukket om natten, mens asfalten skiftes ud.

Motortrafikvejen lukkes, og alle biler må i stedet ned og køre på den gamle landevej.

Det bliver i de kommende uger realiteten, når et større vejarbejde på Skovvejen mellem Ringstedvej og Jernløse gennemføres.

Vejarbejdet gennemføres i vejens vestgående retning, og undervejs skal den gamle asfalt fjernes, før den nye kan lægges.

Arbejdet udføres som aften- og natarbejde i tidsrummet fra kl. 18 til kl. 06.00. Skovvejen, rute 23, vil blive spærret for kørsel, og der etableres omkørsel via Gl. Skovvej i aften- og nattetimerne.

Vejarbejdet starter lørdag den 14. juni, og ventes afsluttet den 24. juni.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App