Stort fald i indbrud

Foto: TV ØST

Borgere og Midt- og Vestsjællands Politi kan glæde sig over et markant fald i antallet af indbrud henover sommeren.

Mange frarejste borgere giver tyveknægte gode betingelser om sommeren, men nye tal fra Midt- og Vestsjællands Politi viser, at antallet af indbrud er faldet markant denne sommer i forhold til tidligere.

Statistikken er lavet på baggrund af ugerne 27 til 32. I 2011 var der i alt 332 indbrud i kredsen. Det steg i 2013 til 460, men er i 2015 røget ned på 213 indbrud.

- Vi har ikke en entydig forklaring på, hvorfor faldet er så markant, men vi vil gerne pege på, at indbrud har haft politiets bevågenhed i flere år, hvor der er gjort en aktiv indsats for at efterforske indbrud. En anden årsag er helt givet også, at borgerne ringer til politiet, når de ser noget mistænkeligt, og mange sikrer deres bolig bedre end tidligere, siger politiinspektør Svend Foldager i en pressemeddelelse.

Den positive tendens får dog ikke politiet til at slække på indsatsen på området, forsikrer politiet.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App