Flere veje i Slagelse måtte tirsdag aften spærres af. En bus havde af uforklarlige årsager tabt et bundkar og havde derefter smidt olie på hele Willemosevej, Strandvejen, Landsgravvej og Karolinevej.
Derfor måtte brandvæsenet fra både Slagelse og Skælskør rydde op på de spejlglatte veje i timevis, mens vejene og det ellers så trafikerede kryds ved strandvejen/Holmstrupvej var afspærret i tre timer.
Der er forstat en masse absorberingsmiddel i området, ligesom der er opsat skilte flere steder om at udvise ekstra agtpågivenhed.