Større politiopbud i Fuglebjerg lillejuleaften

Foto: TV ØST

Tirsdag aften var politiet mødt talstærkt op på en adresse i Fuglebjerg. Undersøgelserne førte dog ikke til nogen anholdte.

En adresse i Fuglebjerg blev tirsdag aften undersøgt i flere timer af et større antal betjente. Sagen har dog ikke ført til nogen anholdelser.

- Det er rigtigt, at vi har været derude tirsdag i forbindelse med en politiforretning, men der er ikke kommet nogen sag ud af det, fortæller Søren Ravn, der er vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Et øjenvidne fortæller, at der var 15-20 betjente til stede på adressen i Fuglebjerg og omkring syv-otte køretøjer, som stort set spærrede vejen. Vidnet fortæller yderligere, at der blev båret nogle store poser ud af bygningen samt en computer.

Sagen drejede sig ifølge Søren Ravn ikke om nogen alvorlig forbrydelse, og den er afsluttet nu, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App