Stevns Kommune vil investere i cykelturismen

Foto: TV ØST

Stevns Kommune vil satse hårdt på at lokke endnu flere cykelturister til området. Gode skilte og cykelruter skal blandt andet bane vejen.

Endnu flere cykelturister skal lokkes til Stevns fra næste sommer. Der er nemlig stort potentiale i de cyklende gæster og det er ikke mindst økonomisk, lyder det.

Derfor vil Stevns Kommune blandt andet fokusere på god skiltning og at vejbelægningen i kommunen er i orden, skriver de i en pressemeddelelse.

-  Det er jo ikke længere nøjsomme motionister, som slår telt op og lever af frugt og dåsemad. Det er voksne mennesker, som nyder livet, overnatter på B&B eller hotel og spiser på de lokale restauranter undervejs. Derfor stiller de også krav, ikke mindst til infrastrukturen. Især forventer tyskerne, at skiltning og vejbelægning er i orden, skriver Stevns Kommune.

Østdansk Turisme er med i EU-projektet ”Powered by Cycling: Panorama,” som de seneste par år har arbejdet for at forbedre den nationale cykelrute mellem Berlin og København.

Ifølge projektkonsulent Karen Lilleør er der stort potentiale i de cyklende gæster. Alene i 2012 brugte turisterne nemlig 179 millioner kroner i Stevns Kommune, viser Østdansk Turismes seneste opgørelse over forbruget i Region Sjælland. Og det tal forventes at stige.

 -   Der har været mange flere turister på cykelruten de sidste tre år, og efterhånden som vi får opgraderet hele tilbuddet med infrastruktur, cykelvenlig overnatning og så videre, så vil der komme endnu flere, siger Karen Lilleør.

Bedre forhold på cykel
Stevns Kommune er blandt andet i gang med at optimere cykelomgivelserne i området med skilte langs den nationale cykelrute og har i år lagt ruten lidt om i den nordlige ende fra Faxe til Køge, sådan så cykelturisterne også får mulighed for at opleve Tryggevælde Ådal og Vallø Slot. Deruodver er flere overnatningssteder i kommunen blevet Bed+Bike-certificeret og flere steder har fået ladestationer til elcykler. 

-  Der har været mange flere turister på cykelruten de sidste tre år, og efterhånden som vi får opgraderet hele tilbuddet med infrastruktur, cykelvenlig overnatning og så videre, så vil der komme endnu flere, siger Karen Lilleør.

 

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App