Stak mand ned - han havde brugt deres stegepande

Foto: TV ØST

To unge mænd er blevet anholdt af politiet, efter de mandag aften stak en anden mand ned, fordi han angiveligt havde brugt deres stegepande.

En 23-årig mand fra Holbæk blev mandag aften tildelt både knivstik og nikket en skalle af to unge mænd, der mente, at han havde brugt deres stegepande.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Episoden fandt sted på Slotsvej klokken 20.29, hvor de to unge mænd opsøgte den 23-årige.

Den ene mand forsøgte at stikke den 23-årige i maven med en kniv, og ramte i den forbindelse den 23-åriges hånd med kniven, ligesom han blev nikket en skalle.

Efter volden var uddelt gik de to unge igen fra stedet, mens den 23-årige mand tog på skadestuen. Politiet anholdt senere på aftenen en 19-årig mand fra Stege og en 17-årig fra Holbæk i sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App