Sorø blev hårdt ramt af indbrudstyve i 2014

Tyvene var godt på spil i hjemme i Sorø i 2013 og 2014.Tallene for indbrud er steget og borgmesteren er stærkt utilfreds.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stik mod tendensen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds steg antallet af indbrud i Sorø Kommune med 17 procent fra 2013 til 2014. Det er borgmester Gert Jørgensen (K) meget utilfreds med.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Vi har en meget uheldig udvikling i antallet af indbrud i beboelse. Det til trods for, at indbrud har været et fokusområde for politiet i Sorø Kommune. Stigningen på 17 procent er derfor absolut ikke tilfredsstillende, siger Gert Jørgensen.

Han forstår godt, at det er svært at komme indbrud til livs.

- Jeg ønsker tryghed til borgerne, og jeg ved godt, at det kan være svært at løse, men vi må finde en måde at gøre det på, siger Gert Jørgensen.

Politidirektør Lene Frank kalder også stigningen for utilfredsstillende, og lover et øget fokus i 2015.

 

 


Nyhedsoverblik