Bestyrelsen i Nykøbing Sjælland Varmeværk fik på generalforsamlingen onsdag på Grundtvigsskolen stor opbakning til at opføre et stort solvarmeanlæg med tilhørende akkumuleringsbeholder, udformet som et skulpturelt tårn. Det skriver dagbladet Nordvestnyt. Samlet pris: 44 millioner kroner.
Anlægget med 1.511 forbundne solfangere placeres på en mark langs Getsøvej i en lavning.
- Solanlægget, for tiden det tredjestørste i landet, bliver et nyt miljøfyrtårn for Nykøbing, siger formand Rene Pape til dagbladet Nordvestnyt.
Solvarmeanlægget skal stå klar til brug i sommeren 2013.