Søn forgiftet: Mor advarer mod stoffer

Foto: TV ØST

I weekenden var 17-årige Casper tæt på at miste livet efter at have drukket en drink med Ecstasy. Nu advarer hans mor unge og forældre mod de farlige stoffer.

Natten til søndag blev et mareridt for Karina Härestrand og hendes 17-årige søn Casper fra Rønnede. Omkring midnat ringede nogle af Caspers venner til hende for at fortælle, at hendes søn var blevet dårlig til en 18 års fødselsdag, så Karina Härestrand kørte ud for at hente ham.

Da de kommer hjem, går Casper i krampe og kan ikke trække vejret, og i løbet af meget kort tid har en ambulance hentet ham og bragt ham til Næstved Sygehus.

EMMA i drinken

Klokken 5 om morgenen konstaterer læger og sygeplejersker, at Casper har fået EMMA, som er en form for Ecstasy.

Casper havde fået stoffet i sin drink, og den chokerende besked fik Karina Härestrand til tasterne. På sin Facebookvæg fortalte hun om episoden og advarede andre unge og deres forældre med denne besked:

Jeg skriver dette til jer derude , fortæl endnu en gang til jeres unger at de må ikke tage imod drinks fra andre. Og til jer som har forvoldt skaden på mit barn ..GEM JER inden jeg finder jer først.

Heldig at overleve

På sygehuset fik hun at vide af en overlæge, at hun var heldig, at Casper stadig var i live. I dag mandag har han det efter omstændighederne godt.

Her kan du læse mere om stoffet EMMA og andre stoffer, og du kan også læse, hvor du kan søge hjælp, hvis du har et misbrug.

Om EMMA og andre stoffer.
Fakta om stoffer.
Dansk Center Vedrørende Alle Afhængigheder
Stofinfo

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App