Snorken kvæler kærligheden

Nogle snorker så meget, at det ødelægger kærligheden. Det viser en ny undersøgelse, der er lavet af Kompas Kommunikation blandt 2.700 danskere, som enten snorker eller bor sammen med en 'snorker'.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seertest:

/* */

Hver fjerde fortæller, at man hurtigt bliver irriteret på hinanden. Det skriver metroXpress. En søvnforsker bekræfter, at snorken kan have store negative effekter på parforholdet.

- Der er en del eksempler på danske par, som simpelthen er blevet skilt på grund af snorken. Hvis man for eksempel som kvinde har brug for at ligge i sin mands arme om natten, men det er umuligt, fordi det larmer for meget, så kan man blive nødt til at tage konsekvensen af det. Selve søvnunderskuddet påvirker også samlivet, som får svært ved at fungere optimalt, siger læge og søvnforsker på søvnklinikken ScanSleep Søren Berg til metroXpress.

Hver fjerde i undersøgelsen svarer, at sexlivet bliver påvirket af de natlige lydbølger.

- Det er velkendt, at partnere til storsnorkere har problemer med blandt andet sexlivet. Hvis man sover dårligt, så har man mindre sex. Samtidig er det heller ikke snorken, der tænder de fleste mennesker, siger Søren Berg.

Manden ryger på sofaen
Et af de danske snorke-par har valgt at sove hver for sig. Manden er røget på sofaen.

- Søren snorker værre, end man umiddelbart kan forestille sig. Det er så voldsomt, at vi blev enige om, at han skulle sove i stuen, efter vi fik barn. Ellers ville jeg slet ikke få noget søvn, siger Rikke Bilgrau til metroXpress.

Hun forklarer, at parret har prøvet næsespray, 'plastik-dimser' og andet. Men intet har fungeret.

Vejrtrækningsmaskine
Der dræner et parforhold for spontanitet. Det går ud over mange ting, fordi man bliver  irriteret over larmen og den manglende søvn, siger hun. Parret skal til november prøve en maskine, der monitorer vejrtrækningen.

Danskernes oplevelser med snorkenKompas Kommunikation har undersøgt danskernes oplevelser med snorken for firmaet Breathe Right. Undersøgelsen viser, at:

  • 56 procent af snorke-parrene sover nogle gange hver for sig
  • 20 procent siger, at de er nødt til at sove i hver deres rum
  • 20 procent siger, at snorken går ud over parforholdet

Nyhedsoverblik