SMS-kæde bag brande i Kalundborg

Gerningsmændene til brandene i Kalundborg, de forløbne dage, er kraftigt inspireret af SMS´er fra venner på Nørrebro i København. Det skriver Information lørdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Information bringer lørdag en længere baggrundsartikel om brandene i Klosterparken og Sct. Olaiparken i Kalundborg og heraf fremgår det, at gerningsmændene til brandene havde modtaget flere sms´er fra deres venner.

- De snakker sammen. De siger, vi brænder her, I brænder dér. Prøv at læg mærke til, at det hele starter på én gang. De siger til hinanden: I brænder dér klokken det, og så brænder vi her samtidig. Så ser vi hvem, der kan lave størst bål og konkurrerer lidt. Jeg tror på en måde, det er fordi, de får opmærksomhed i tv og sådan noget, siger "Osman" - en af de anonyme beboere i Sct. Olaiparken i Kalundborg, som Information har talt med.

Politiets opførsel og Muhammed-tegninger får skyld for uro

Information har talt med flere drenge i bebyggelsen. Drengene overgår hinanden i mere eller mindre troværdige fortællinger om den måde politiet opfører sig på overfor drengene og om årsagen til uroen. 

Information skriver dog, at en af drengene mener,  at årsagen til uroen skal findes i offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne og politiets generelle fremfærd overfor drengene.

- Min mening er, at alt det, der sker her, det er på grund af vores profet, og fordi politiet har været efter os rigtig meget. Også før alt det her skete, var politiet efter os. Vi kan ikke engang køre på cykel unden at blive stoppet, siger en dreng der kalder sig "Ali".

Drengene optræder anonymt i artiklen fordi de frygter for konsekvenserne ved at stå offentlig frem.


Nyhedsoverblik