Slikskuffen røvet med kniv

En ung mand røvede i går Slikskuffen i Ringsted med en kniv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Røveriet fandt sted klokken halv otte i går aftes. Gerningsmanden kom ind i forretningen, hvor han truede forretningens indehaver med en kniv.

Der opstod håndgemæng i forretningen, hvorunder indehaveren blev slået i hovedet et par gange, inden gerningsmanden stak af fra stedet med 4000-5000 kroner.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, 20-25 år, 180 cm. høj, smalt markeret ansigt, mørkt hår, iført sort trøje, sorte bukser, sort kasket, sort tørklæde for ansigt med hvidt tryk. Manden er muligvis af tyrkisk afstamning og er set i gadebilledet i Ringsted.

Lokalpolitiet vil meget gerne have henvendelser fra borgere, der har bemærket røveriet i nærheden af forretningen på gerningstidspunktet, eller som i øvrigt ud fra signalementet kan give politiet en ide om, hvem gerningsmanden er.

Ring til lokalpolitiet i Ringsted på 114 eller 57611448.


Nyhedsoverblik