Skyderi i Haslev

Foto: TV ØST

Der har været affyret skud ved en adresse i Haslev, der er tilknyttet rockermiljøet.

Politiet er i øjeblikket til stede på Finlandsgade i Haslev, hvor der tilsyneladende har været skyderi. Politiet har ikke fået nogen anmeldelse om skyderiet, og det er derfor uklart præcis hvornår det er foregået.

- Vi har noget tilsyn med nogle adresser, og det er i den forbindelse, at vi opdager, at der har været affyret skud, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Ifølge TV ØSTs oplysninger er skyderiet foregået ved en adresse, der er kendt for at være tilknyttet til rockermiljøet, nærmere bestemt rockergruppen Gremium. Men det er endnu ikke bekræftet af politiet.

Vejen er lige nu spærret af omkring gerningsstedet, og der er en del politi til stede. Politiets teknikere er i gang med at undersøge stedet.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App