Skole evakueret efter bombetrussel

Foto: TV ØST

Politiet mistænker 13-årig dreng for bombetrussel mod Næstved-skole

Politiet mener, at de har fundet ophavsmanden til  en bombetrussel mod Lindebjergskolen i Næstved.

Truslen var sendt i et email, hvor det fremgik, at en bombe ville eksplodere i skolens kantine torsdag middag. Politiet fik skolen afspærret og eleverne blev evakuerede, mens bombehunde gik i gang med at undersøge lokalerne.

Samtidig gik politiets teknikere ind og fandt de elektroniske spor på emailen, der kunne afsløre hvilken computer den var blevet afsendt fra.

Den pågældende computer tilhører en 13-årig elev på skolen. Han skulle have været til terminsprøve torsdag, men var udeblevet, oplyser vagtchefen ved politiet i Næstved.

Sagen bliver nu overgivet til de sociale myndigheder, da drengen er for ung til at blive sigtet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App