Skal et år i fængsel: Pædagog skyldig i at krænke børn

05:19

En 62-årig pædagog ved Børnehuset Eventyrlunden i Holbæk er blevet dømt skyldig i at krænke en række børn i institutionen. Han skal nu i fængsel i et år.

Den 62-årige pædagog fra børnehuset Eventyrlunden i Holbæk er dømt skyldig, og skal et år i fængsel.

Det afgjorde Østre Landsret onsdag eftermiddag. Dommen betyder, at hans fængselsstraf nedsættes med tre måneder i forhold til byrettens dom fra 2014.

Ud over at skulle i fængsel, så må den 62-årige mand ikke længere have med børn og unge at gøre. Han skal samtidig betale erstatning for tort til børnene.

Råberi i retten

Umiddelbart efter dommen brød konen til den dømte sammen i retten, og der udbrød et voldsomt skænderi mellem tilskuerne. Allerede før oplæsningen af dommen var stemningen fortættet. Sagen har varet i tre år, og det har været tre hårde år for alle implicerede i sagen.

Først da parterne blev skilt fra hinanden igen faldt der ro over gemytterne.

Manden er blevet dømt skyldig i at krænke 15 børn, og skal betale i alt 126.000 kroner til dem til erstatning for tort. Børnene får mellem 8.000 og 10.000  kroner i erstatning hver.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App