Skadeklinikker for dyre i drift

Skadeklinikkerne i Region Sjælland er for dyre i drift, for alt for få patienter benytter sig af dem, viser tidligere undersøgelser fra Dansk Sundhedsinstitut.

Flere af regionens i alt 11 skadeklinikker har døgnåbent, og især om natten er skadeklinikkerne er dyrt tilbud at holde kørende. Det oplyser P4 Sjælland.

På et sløvt døgn møder f.eks kun 3 op på skadeklinikken i Vordingborg. Når bølgerne går højt, kan antallet af patienter komme op på 15. Og så bliver de lokale tilbud for dyre.

Det mener Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen:

- Et samspil med lægevagten ville være at foretrække, rent økonomisk, når der er så få henvendelser, som man ser visse steder, siger han.

Der bliver løbende holdt øje med tilbuddene i Region Sjælland. Det siger Regionsformanden for Regionen, Kristian Ebbensgård, som dog afviser at forholde sig til enkeltstående tilfælde:

- Generelt set har vi en god måde at organisere tilbuddene på. Men på længere sigt vil vi arbejde på at få et tættere samarbejde mellem sygeplejerskerne og lægerne, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App