Sjov video: "Valgfasan" løber om kap med bilen

Foto: TV ØST

Vores seer Bente Sonn fra Holeby har sendt TV ØSTs valgredaktion en sjov video, så vi kan få os et smil på en travl dag. Det virkede!

Tyskland havde blæksprutten Poul til at forudsige valget for nogle år tilbage. Nu kan vi på TV ØST så præsentere valgfasanen fra Holeby.

For selvom fasanen endnu ikke har forudsagt vinderen af folketingsvalget, så har den nøjagtig samme adfærd som politikerne. Her er i hvert fald hvad vores seer Bente Sonn fra Holeby skriver i en mail til os:

"Rød og blå blok har tæt løb til det sidste. Når den ene fører med et mulehår, angriber den anden. Fasanen her har samme adfærd. Den løber om kap med bilen - og da vi er ved at køre fra den, går den til angreb på bilen to gange. Det vil jeg kalde "FASANLØB."

Videoen er optaget fra bilens vindue - og vi skal lige love for at fasanen har gode ben.

00:41 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App