Sjællandsk mand havde 51 skydevåben hjemme

Foto: TV ØST

Retten i Roskilde har idømt to mænd fængselsstraf for i fællesskab at opbygge et kæmpestort våbenlager.

Et tysk maskingevær, 18 rifler, 8 haglgeværer og 21 pistoler. Det er blot nogle af de våben, som 2 sjællandske mænd ifølge anklagemyndigheden opbevarede på en adresse i nærheden af Ringsted.

Nogle af våbnene, så som det tyske maskingevær og en forladerriffel har tilsyneladende historisk interesse, men i det omfattende våbenlager, blev der også fundet 3 skarpladte pistoler.

Havde opbygget våbenlager i fællesskab

Tirsdag fik mændene, der begge er 52 år, ved Retten i Roskilde halvandet og 1 års fængsel for i fællesskab at have opbygget våbenlageret under særligt skærpede omstændigheder.

I alt 51 skydevåben og 2 håndgranater, 2,4 kilo sort krudt og adskillige magasiner og tilhørende skarp ammunition blev afsløret den 10. juni i år hjemme hos en af mændene.

Flere våben fundet

Senere på måneden blev der hos den anden, som også har adresse på Midtsjælland, fundet flere våben, blandt andet gas- og signalpistoler, en riffel og 9 bajonetter.

Retten bestemte, at den ene af mændene skal straffes med halvandet års fængsel, og han modtog dommen. Den anden blev idømt fængsel i 1 år, en straf som han ankede på stedet, oplyser anklager Louise Varberg, Midt- og Vestsjællands Politi.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App