Sjællænderne får akut behandling hurtigst

Foto: TV ØST

Fire akutmodtagelser i Region Sjælland er landets hurtigste til at behandle patienter.

18 minutter. Så længe måtte de sjællandske patienter i gennemsnit vente på behandling rundt om på de fire akutmodtagelser i Region Sjælland.

Det er landets korteste ventetid, fremgår det af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet og Danske Regioner med navnet: »Faglig gennemgang af akutmodtagelserne«. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Her er tale om ventetider for personer med mindre skader eller sygdomme som ikke haster.

Til sammenligning er den gennemsnitlige ventetid en hel time i Region Nordjylland, hvor den er længst. I hovedstaden er den tre kvarter.

- Region Sjælland var hurtige med at få lavet akutmodtagelser, som har deres eget personale med yngre læger og speciallæger. De er organiseret efter, at patienterne kommer hurtigt ind, bliver vurderet hurtigt og behandlet hurtigt. Og det har givet et kvalitetsløft, siger Lars Onsberg Henriksen, koncerndirektør i Region Sjælland.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App