Se video: Her løfter de Storebæltsbroen

Foto: TV ØST

En kæmpedonkraft, der kan løfte 560 ton, løftede onsdag aften Storebæltsbroen lidt mere end én centimeter. Se løftet i videoen i denne artikel.

En særdeles kraftig donkraft løftede onsdag aften hele vognbanen på Storebæltsbroen, med alle mand, mus og lastbiler, der måtte være på broen.

Løftet skete som led i et større vedligeholdelsesarbejde på broen, hvor ej leje, der ligger mellem broens fundament og vognbanen skulle udskiftes. Vedligeholdelsen er rutinearbejde, hvor sliddele skal erstattes af nye dele.

Vognbanen blev løftet lidt mere end én centimeter i løftet – kun akkurat nok til, at teknikere kunne skille det gamle leje ad, og udskifte det med et helt nyt. Imens var trafikken direkte over arbejdet afbrudt.

Lejet på Storebæltsbroen er et af flere, der denne vinter udskiftes. Årsagen til, at det sker om vinteren er, at broen om sommeren bevæger sig op til 80 centimeter, da broens dele udvider sig og trækker sig sammen som følge af varme- og kuldepåvirkninger.

Selve udskiftningen af lejet foregik ifølge TV ØSTs oplysninger helt efter bogen, om end lidt malerarbejde forsinkede projektet indtil klokken 06.00 torsdag morgen.

Se videoen herunder. På videoen ser man Carsten Vetter fra Storebæltsforbindelsen fortælle kort om donkraften. De høje brag i videoen skyldes trafikstøj fra brodækket.

01:43 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App