Se video: Her er hvalen i Grønsund

Foto: TV ØST

En seer har optaget en video med den hval, der efter alt at dømme svømmede gennem Grønsund og Storstrømmen torsdag aften.

Udåndingsstrøjtet fra en hval er blevet set flere gange i Grønsund torsdag aften.

Det er efter alt at dømme en pukkelhval på sommertogt, der blev spottet af en hel række seere i Grønsund – mellem Møn og Falster.

Hvalen skulle angiveligt være 10 meter lang.

LÆS MERE OM HVALEN: Pukkelhval kan være set ved Bogø

Fangede hvalen på video

En af dem, der så hvalen, var 26-årige Lars Bülow, der så den omkring klokken 19 ved Hårbølle Strand ved Askeby. Det er ham, der fangede hvalen på video.

- Først troede jeg, at det var et marsvin. Men så kunne jeg se, at den var meget større – og da jeg så så, at den blæste fra udåndingshullet, så var jeg klar over, at det måtte være en stor hval, siger han fredag til TV2 ØST.

Han var ude at gå tur sammen med sin far, da han så hvalen.

Hvalen svømmede i retning af Farøbroerne, og er også blevet set svømme syd om Bogø.

Sansynligvis en pukkelhval

Carl Kinze fra Hvaler.dk gættede torsdag på, at der nok var tale om en pukkelhval. 2 pukkelhvaler blev nemlig i mandags spottet ved Flensborg Fjord, og det kan være en af dem, der nu besøger Grønsund og Storstrømmen.

En pukkelhval kan blive op til 15 meter lang, og svømmer normalt rundt, hvor der er krill eller mange fisk at finde.  Når maden er spist svømmer hvalerne videre. Det er en bardehval, der filtrerer vandet for små krebsedyr og fisk.

Udåndingssprøjtet fra en pukkelhval – blåsten - kan blive helt op til 3 meter høj.

03:55 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App