Røver afvæbnet

Det lykkedes for en 59-årig mand og hans forlovede at afvæbne en truende røver. Nu sidder parret tilbage, i Kirke Helsinge, med både psykiske og fysiske mèn, efter den voldsomme episode.

Da Karsten Jensen i går ved middagstid åbnede sin hoveddør blev han mødt af en bevæbnet røver.

Røveren pegede på sit offer med en pistol.

-Jeg tog fat om gerningsmandens håndled, og holdt fast indtil han tabte pistolen. Vi kom op at slås, og han fik givet mig et ubehageligt blåt øje og en brækket hånd. Fortæller en rystet Karsten Jensen, Kirke Helsinge til TV2 ØST.

Under tumulten kom Karstens Jensens forlovede til undsætning.

-Røveren slog jo Karsten, han blødte helt vildt, derfor gik jeg ud og hjalp min forlovede. I dag er jeg stadigvæk bange, også bange for at gerningsmanden skal vende tilbage, siger Henriette Hansen, dagen derpå.

Da røveren fik fravistet pistolen valgte han at forsvinde.

Se historien kl. 19.30

Midt- og Vestsjælland politi er fortsat på bar bund i sagen. 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App