Røde Kors fik næsten 1,5 million

I vores område kan Røde Kors indkassere omkring 1,5 millioner kroner efter landsindsamlingen søndag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var præcis 1.497.724 millioner kroner, de mange frivillige samlede ind ved søndagens landsindsamling. Det viser tal fra Røde Kors.

Ved landsindsamlingen søndag var folk særdeles gavmilde, da de mange frivillige brugte 3 timer af deres søndag, i den gode sags tjeneste.

Der er historisk mange katestrofer i vores verden og mennesker, der er i nød. Derfor kunne man søndag give et biddrag til alle de ramte, ved at putte penge i Røde Kors’ indsamlingsbøsse. Og Røde Kors kunne søndag oplyse, at der er blevet samlet markant flere penge ind end sidste år.  

I første omgang vil pengene fra indsamlingen styrke og supplere indsatsen i Irak og arbejdet med at bekæmpe ebola-epidemien i Vestafrika, oplyser Røde Kors.

I hele landet er der samlet cirka 20 millioner kroner ind.

Folk i vores område har også været mere gavmilde i år.  Der er i alt samlet omkring 70.000 kroner mere ind end sidste år.

Sådan fordeler pengene sig i vores område:

Faxe: 122.996 kroner.

Guldborgsund: 98.301 kroner.

Holbæk: 163.984 kroner.

Kalundborg: 85.934 kroner.

Lolland: 113.938 kroner.

Odsherred: 134.374 kroner.

Ringsted: 75.900 kroner.

Slagelse: 170.672 kroner.

Næstved: 245.317 kroner.

Sorø: 94.601 kroner.

Stevns: 49.877 kroner.

Vordingborg: 121.830 kroner.

Tallene har vi fået af Røde Kors.


Nyhedsoverblik