De 2 Bandidos-rockere, der er dømt i en sag om grov vold, røveri og brandstiftelse, har valgt ikke at anke dommen på henholdsvis 4 ½ års fængsel og 2 ½ års fængsel. Det skriver eb.dk.
Dommen til Jes Johnny Schonemann Brønnum og Nicolas Nielsen faldt 3. oktober i sagen. Førstnævnte er dømt for sammen med en ukendt person i januar at opsøge en 28-årig mand på hans adresse i Hallebyore i Jyderup. Her truede de den 28-årige med pistol, klippede et stykke af hans lillefinger af med en grensaks, og til sidst stak de ild til hans hus. Alt sammen en straf for at skylde penge for hash og dømmebøder.
Nicolas Nielsen er dømt for i december også at have opsøgt den 28-årige, uddelt knytnæveslag i ansigtet og stikke en kniv gennem hans hånd, inden han snuppede 2700 kroner fra stedet. I straffen på 2 ½ års fængsel var også en reststraf på 61 dage fra en tidligere voldsdom.