Rockeraktion: Politiet slog til mod 11 adresser

Foto: TV ØST

Fire personer skal tirsdag fremstilles i grundlovsforhør, efter at politiet tidligt på dagen slog til mod 11 adresser primært på Lolland og Falster.

Tidligt tirsdag morgen har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi slået til på 11 adresser - primært på Lolland og Falster – i en koordineret rockerindsats, hvor politikredsen har fået bistand af politiets særlige bandeenhed Task Force Øst samt de øvrige sjællandske politikredse.

I en pressemeddelelse skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at der indtil videre er anholdt 10 personer, og de er blandt andet sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191, som er den grove narkotikabestemmelse.

Smadrede døren

Der er blandt andet slået til mod Bandidos' tilholdssted i Øster Toreby. Her fortæller vidner, at der klokken 6 tirsdag morgen var sort af politifolk. Betjente smadrede døren for at komme ind, og Falck har nu været forbi for at dække af for skaderne.

Ved 11.30-tiden er politifolk til stede ved tilholdsstedet med hunde, men de siger blot afvisende, at de øsnker ikke at fortælle, hvad de søger.

Flere anholdelser på vej

Leder af efterforskningsafdelingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi politiinspektør Kim Kliver forventer, at der vil ske fremstilling i grundlovsforhør af mindst fire mænd, der alle er fra rockermiljøet – heraf to med ledende poster.

Fremstillingerne vil ske fra klokken 10.30 ved retten i Nykøbing Falster, hvor anklageren vil begære dobbeltlukkede døre. Derfor kan der ikke siges yderligere omkring de konkrete sigtelser.

Politiet regner med, at deres undersøgelser vil vare til ud på eftermiddagen og forventer desuden flere anholdelser. Ifølge vores oplysninger er der blandt andet slået til mod Bandidos' tilholdssted i Øster Toreby.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App