Dansk Folkeparti vinder i Ringstedkredsen

Dansk Folkeparti bliver største parti i Ringsted og Sorø med 26,5 procent af stemmerne, mens Socialdemokraterne følger lige efter med 26 procent.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stemmerne i Ringstedkredsen, hvor også Sorø hører under, er nu talt op, og Dansk Folkeparti løber med størstedelen og altså 26,5 procent af stemmerne.

Lige i hælene kommer Socialdemokraterne med 26 procent af stemmerne, og Venstre går voldsomt tilbage og ender med 19,4 procent.

Det er kun Socialdemokraternes tal, der ligner folketingsvalget i 2011. Her fik de 24,3 procent, og så stopper det også med de sammenlignelige tal. Dansk Folkeparti går massivt frem fra 19,4 i 2011 til de 26,5 i år, og Venstre går ned på 19,4 procent efter at have fået 26,7 procent af stemmerne i 2011.

Stemmeprocenten i Ringstedkredsen i år er på 86,2 procent mod 88 procent i 2011.


Nyhedsoverblik