Ringsted Kommune vil undersøge sig selv

Kommunen vil undersøge sig selv på kryds og tværs inden en ny planstrategi skal vedtages. Blandt andet skal erhvervslivet under lup, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Inden Ringsted Kommune for alvor går i gang med at lave en ny planstrategi, som skal vedtages næste år, vil kommunen undersøge sig selv på kryds og tværs, så der kan skabes både en klar sammenhæng og præcist fokus.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Et af de tre områder, som skal analyseres, er erhvervslivets forhold, og her ser borgmester Henrik Hvidesten (V) i særlig grad frem til at få et godt input:

- Jeg forventer, at analysen vil give grundlag for nogle beslutninger, der peger i retning af at opfylde byrådets vision på erhvervsområdet sådan, at vi bliver bedre - både når det gælder tiltrækning af nye virksomheder, og når det gælder udvikling af eksisterende virksomheder, fremhæver Henrik Hvidesten overfor avisen.

De to andre områder, som også skal ses efter i sømmene, er borgernes tilfredshed og detailhandlens vilkår. Her er der ofte lagt op til den største debat.


Nyhedsoverblik