Ringsted er ikke rustet til flere flygtninge

Foto: TV ØST

Ringsted skal i løbet af i år modtage mindst 61 flygtninge, men kommunen mangler både boliger og personale.

I 2015 vil Ringsted Kommune modtage mindst 61 flygtninge med mulighed for op til 50 procent flere.

Det viser fordelingskvoterne fra Udlændingestyrelsen. Det er markant flere end i 2014, hvor kommunens tildeling var 19 flygtninge.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Selv om Ringsted er en af de kommuner, der får færrest flygtninge, er der i dag slet ikke ressourcer til at integrere de nye flygtningestrømme, advarer administrationen.

Der mangler både personale, strategi og boliger.

- Ingen af kommunens centre er p.t. gearet til at kunne rumme det stærkt forøgede behov for tilbud og støtte, som en tredobling af flygtningetallet og efterfølgende yderligere, som konsekvensen af familiesammenføringer, må forventes at medføre«, lyder vurderingen over for politikerne, skriver DAGBLADET Ringsted.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App