Retten dømmer 73-årig for trusler om at skyde advokat

Foto: TV ØST

Retten i Nykøbing Falster har dømt en 73-årig mand for at true med at skyde en advokat, der havde hevet ham i retten.

En 73-årig mand er blevet idømt 20 dagbøder for at true med at skyde en advokat, der havde hevet ham i retten i en fogedsag. Det skriver folketidende.dk.

Manden, der er fra Nakskovegnen, er idømt 20 dagbøder á 250 kroner, fordi han ved et retsmøde i januar fremsatte truslerne mod advokaten. Her var han i retten, fordi han havde kautioneret for et lån, som han ikke havde betalt tilbage til tiden. Hovedparten af det seks ciffer store beløb var imidlertid betalt, og derfor var den 73-årige vred over, at advokaten trak ham i retten.

Den ældre herre har nægtet sig skyldig i anklagerne om truslerne og har udtalt, at han kun har sagt, at advokaten burde skydes, skriver avisen.

Den 73-årige valgte at modtage dommen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App