Præster på Facebook

Foto: TV ØST

Præsten på Lolland er ung og moderne, og kommunikerer gerne med sognebørnene der hvor de er.

- Alt, hvad der er populært er jo pop, men hvis man har sig selv med i det, og synes at det, man laver, er sagligt, så er det vel ikke pop.

Rebekka Kristensen, sognepræst i Lolland Falsters stift og bosiddende i præstegården i Utterslev på Vestlolland, er en moderne præst. Derfor har hun en profil på den sociale internetside Facebook.

- F.eks. konfirmanderne kan jeg kommunikere med her, siger hun i dag til TV2 Øst. Jeg kan holde dem bevidste om, hvor de hører til og give dem lyst til at have noget med kirken at gøre. Det betyder ikke, at de sidder på kirkebænken hver søndag, fordi jeg har en profil på Facebook, men det er med til at skabe et godt fællesskab, siger præsten.

Samtidig understreger hun dog, at hun ikke forventer at kommunikere med de ældre sognebørn hverken på internet eller SMS. - Det er bare en metode til at tale med mennesker. Især de unge, som vi må møde, der hvor de er. Ellers kan vi ikke få kontakt med dem. Men de alvorlige samtaler, de skal stadig tages face to face siger Rebekka Kristensen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App