Prædiken

Foto: TV ØST

Af Ole Bjerglund

Prædiken 9. marts kl. 10.30 i Haslev

Bag os ligger alle udklædningerne. Bag os ligger fastelavnsbollerne – ikke flere af dem i år, vel! Bag os ligger her kirken en festlig dag sidste søndag, hvor vi var ved at blive væltet omkuld af Spidermans, små prinsesser og pirater og klovne. Og nu er det så faste.

At faste kan man gøre på mange måder, men jeg tror, de færreste af os danskere holder faste ved at ændre på, hvad vi spiser. Men måske kan fastetiden være en god anledning til at overveje vores livsstil i bred forstand. Hvis vi spørger Vorherre, hvad han mener med faste; om det er at holde sig fra kød, slik alkohol eller dårlige TV-serier, så er svaret: 

Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
at sætte de undertrykte i frihed,
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.

Den faste Gud ønsker handler altså om at vi skal fjerne fokus fra vores eget ego for at se, hvad det andet menneske har behov for. Vi skal ikke vende ryggen til andre mennesker.
Det passer tematisk med, hvad vi har hørt i dag. Kain vender ryggen til én, der er så tæt på som sin egen bror. Han sammenligner sig med sin bror og bliver misundelig og så slår han ham ihjel.

Og senere hørte vi om, at Jesu venner var samlet omkring bordet. Ja, det var den sidste aften inden han skulle dø. Og han havde lige fortalt dem, at en af dem ville forråde ham. Det fik dem til at diskutere, hvem dét mon var. Den diskussion får dem til at tænke på, at jesus jo har sagt, at han ikke skal være hos dem længere.

Chefen forsvinder… Nå nå, hvem kunne mon så blive chef? Og så kører kappestriden om, hvor gode de hver især er. Jeg er da erfaren og veltalende i forhold til de andre osv. Mon ikke jeg faktisk er den bedste og største?

Vi mennesker har en usympatisk men netop helt igennem menneskelig trang til at hævde os selv. Og når der skal findes en arving, kommer det værste frem i os. Vi kender det fra det politiske spil – længe inden en partileder går af starter den interne kamp om magten.

Ja, og vi kender den interne søskenderivalisering og misundelse som hos Kain og Abel og andre.

Eller hvem skal arve hvad? Mange af os har fulgt med i TV-serien Arvingerne over de sidste 8 ugers søndag aftner. Det var ganske vist fiktion, men de fire søskendes interne kamp er ikke urealistisk. Kampen mellem arvinger er desværre ikke ukendt.

Den usympatiske trang til at hævde sig selv var åbenbart også udbredt mellem Jesu disciple. Man kunne mene, at de burde vide bedre, men det gør de altså ikke – og det gør dem på en måde menneskelige for os. Og modsat, når Jesus kan bruge dem, der skændes om at være størst og bedst, er der så ikke også grund til at tro, at han kan bruge os?
----
Jesus punkterer i dag disciplenes og vores trang til selvhævdelse, når han vender op og ned på den almindelige forståelse af storhed og magt.  

Mange ledere, siger han, gør ikke noget godt for deres folk, de hersker bare, og lader sig rose og tiljuble som om de var mere end andre. I deres magtglæde lader de sig ophøje. Sådan skal I ikke gøre!

Hvis Jesus havde levet i dag, ved jeg ikke, om han ville have brugt Putin som eksempel på en leder, der i sin magtfuldkommenhed har glemt at tjene det enkelte menneskes bedste for selv at demonstrere sin overlegenhed og lade sit tiljuble af undersåtter, der ikke tør andet.

Men vi behøver såmænd ikke at kigge til hverken Rusland eller andre magtcentre for at finde tendensen. Giv et hvilket som helst menneske magt, og det skal vise sig, hvilket stof han er gjort af!

Nyere neuropsykologiske (hjerneforskning) studier viser meget interessant, at mennesker, der føler sig magtfulde, har mindre empati end andre, dvs. de er dårligere til at tage hensyn til andre og til at mærke, hvilke behov og grænser andre har. Det viser sig konkret ved, at aktiviteten i den del af hjernen, hvor empatien sidder, er lavere. Det giver sig f.eks. udslag i, at de afbryder andre mere, og de kigger ikke folk i øjnene, når de taler.

Men kritikken peger ikke bare udad, den peger også ind i hver enkelt af os, for trangen til selvhævdelse har vi alle, og fasten er en oplagt tid til at stoppe op.
---

Jesus kritiserer heldigvis ikke bare det forkerte, han viser os også en vej frem. Og dér vender han tingene på hovedet: hvor magtfølelsen altså har en tendens til at gøre os mindre opmærksomme på andres behov, siger han: I skal gøre jer til tjenere for andre. Dvs. I skal være helt opmærksomme på andres behov. 

– og i parentes nævnt: læg lige mærke til, at han ikke siger, at der ikke er nogen magt og ikke skal udøves magt, for det skal der altid, ellers bliver magten bare diffus og får farlige udtryk.

Men når det gælder magt og alt andet mellem mennesker siger han: I skal gå i mine fodspor, I skal følge efter mig.

Jesus er som Guds søn den, der kunne bruge sin magt til at herske over alt og alle, hvis han ville. Men, i stedet siger han: jeg er iblandt jer som den, der tjener. Jesus er den, der har sat sig selv i de nederstes sted for vores og for alle menneskers skyld. Ved at lade sig fornedre og ydmyge så langt ud som til at blive pisket, spyttet på og korsfæstet har han frelst os. For han har ladet sig håne for alle vore fejltagelser og al vores selvhævdelse. Og ved at gøre det har han skaffet os en plads ved bordet i Guds rige – der hvor alle er lige, der hvor der ikke er plads til selvhævdelse og egoistisk brug af magt.

Og hver gang vi knæler ved nadverens bord får vi en lille forsmag på det sted, hvor vi alle er lige – vi knæler sammen og får det samme brød og vin – vi har lige meget brug for ham, som har gjort sig til tjener for os.

Bordet engang i Guds rige kan vi se frem til, men mens vi er her i live er der noget, der er vigtigere end at vente på evigheden, nemlig at være hinandens tjenere her i livet. Uanset hvor vi er sat, skal vi alle bruge den magt, der er lagt i vore hænder til at tjene. Den tjenende magt kan få én til at tænke på tidens uendeligt mange ord om ledelse, ledere og ledelseskurser. Alle vil gerne være ledere, men der er ingen, der vil være tjenere. Men vi har brug for ledere som vil tjene – ikke bare tjene penge, men tjene Gud og næsten.

Og for os alle, ledere eller ej, gælder det, at vi f.eks. kan være hinandens tjenere på et utal af måder. F.eks. ved at være med til at skaffe brød til verdens sultende. Det med at skaffe brød skal vi som optakt til den efterfølgende sogneindsamling til folkekirkens nødhjælp synge om helt til sidst i gudstjenesten. En sang, der handler om, at indtil al nød er udslettet, skal vi bekæmpe nøden, indtil al uretfærdighed er væk, skal vi kæmpe for retfærdighed, indtil alt undertrykkelse er væk, skal vi være de undertryktes stemme.

Ja, og det gælder ikke kun nødhjælp og verdens store problemer. Vi kan gøre os til tjenere for andre ved bare at være lidt mere opmærksomme på, hvad mennesker omkring os har behov for. Har min nabo det mon egentlig godt? Ja, har min familie det godt? – ofte er det de allernærmeste vi gælder at være opmærksomme på. At være hinandens tjenere er slet ikke så kompliceret. Det er lige her og nu. Det gode budskab i dag er, at Jesus har gjort sig til tjener for os. Og han siger: Jeg kan bruge dig, også selvom du er selvhævdende, har været i søskende- eller arvestrid eller har en usympatisk måde at udøve magt på – eller hvad vi nu har i bagagen.

Det er faste, og måske skal vi bruge tiden selvrefleksion, og måske bede om at blive mere optagede af at tjene end af at tjene til os selv. For selvom tjeneren ligner den mindste, er tjeneste det største og mest livgivende. Amen

 
Kære Gud
Tak for at du i din søn Jesus Kristus har gjort dig selv til tjener for at frelse os.

Tilgiv os hver gang vi sammenligner os med andre for at hævde os selv. Tilgiv os når vi misbruger vores magt. 

Gør os til dine tjenere og til andre menneskers tjenere. Lær os, at det største er at være noget for andre og for en større sag end os selv.

Vi beder dig for alle gode initiativer, der skal gøre livet bedre for mennesker, der har behov for hjælp. Vi beder for al nødhjælp og udviklingshjælp. Vi beder for indsatser der skal fremme fred og forsoning. Og vi beder for kampen for ligeværd og demokrati.

I dag beder vi særligt for sogneindsamlingen til fordel mennesker i Etiopien. Velsign de midler, der bliver indsamlet, at de må blive til gavn og glæde.

Og vi beder dig for alle mennesker, der lever under usunde magtforhold. Særligt beder vi for krisen i Ukraine. Lad samtalen og freden sejre!

Vær med din kirke her I Haslev og ud over hele jorden. Må kirken være det sted, der taler om din tjeneste for os, og om menneskers tjeneste for hinanden.
Og vi beder for al magt i menneskers hænder – om den er stor eller lille. Giv os visdom og kærlighed til at bruge magten til fælles gavn og glæde. Amen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App